Hypnose

Hypnose er mit hjertebarn. Jeg er vild med at se, hvor effektivt og blidt hypnose kan hjælpe på mange ting. Jeg bruger selv aktivt hypnose i min hverdag, og jeg gør meget ud af at lære mine klienter selvhypnose.

Der er ikke noget mystisk ved hypnose, det er en naturlig mental tilstand af afslappelse og indlæring, som du kan få umådelig stor glæde af.

Hypnose er en meget blid behandlingsform, som kan skabe store forandringer på kort tid.

Hypnose hjælper dig til at forandre dig

De mere primitive dele af vores hjerne bryder sig ikke om, at vi forandrer vores reaktionsmønstre. Hjernen er nemlig altid bange for at vi overser en eller anden fare og kommer til skade.
Derfor handler vores hjerne altid ud fra sætningen: “better safe than sorry”. Det er simpelthen indkodet i vores dna, fordi overlevelse altid står øverst på dagsordnen.

Vores hjerne tolker således forandring som farlig og prøver at beskytte os ved at få os til at reagere på samme måde hver gang. Derfor kan det være svært at forandre sig f.eks. at gå fra at være angst i en situation til ikke at blive angst i situationen.

Derfor skal vi ofte tilvænnes over længere tid, så vores krop og hjerne erfarer, at det vi gerne vil forandre, ikke kommer til at skade os.

Hypnose er et super godt redskab til at hjælpe hjernen på vej.

Hypnose træder nye stier i hjerne

Jeg kan godt lide et billede af, at vores hjerne er ligesom en skov fyldt med skovstier: nogle brede og ofte benyttede, andre mere tilgroede og svære at følge. Sådan er det med vores hjerneforbindelser. De veje der bruges tit bliver lettere at følge, end dem der ikke bruges. Stier, vi holder op med at bruge, gror til og svinder med tiden ind.

Hypnose er en genvej til hurtigt at skabe forandring og blive fortrolig med nye stier eller genopfriske gamle ubetrådte. Det sker på en blid, men stadig effektiv måde.

Kort fortalt så er hypnose en mental teknik, hvor man går ind og skaber nye spor i hjernen eller træder ud på de tilgroede stier, så de igen bliver til at følge.

Det er super effektivt, og du kan bruge hypnose i mange sammenhænge i dit liv, hvor du ønsker et bestemt resultat.

Er du i forløb hos mig (min. 5 sessioner) tager jeg ikke ekstra betaling for hypnosebehandlinger.
Har du spørgsmål eller vil du booke en tid?
Ring til mig: 42 52 41 15
eller skriv til mig: kontakt@angstbehandling.nu