author

Der findes et utal af fobier. Nogle er mere almindelige end andre. Nogle er så “mærkelige” at det kan være svært for den der ikke er ramt, at forstå hvad i alverden der kan være skræmmende ved det. Du kan udvikle en fobi for mange ting f.eks. klovne, heste, vat, dukker, børn etc. Der er

Der findes et utal af fobier. Nogle er mere almindelige end andre. Nogle er så “mærkelige” at det kan være svært for den der ikke er ramt, at forstå hvad i alverden der kan være skræmmende ved det.
Du kan udvikle en fobi for mange ting f.eks. klovne, heste, vat, dukker, børn etc. Der er kun fantasien der sætter grænsen her.

Når vi taler fobier er EN ting sikkert, fobier skal tages alvorligt. Der er intet morsomt ved at gøre grin med andres fobier f.eks. overraske en araknofobiker med et edderkop i en æske eller råbe “Hjælp, der kommer en due” til en der er angst for fugle (ornithofobi).

Det er MEGET ubehageligt at opleve en fobisk angst uanset, hvad det er, der udløser angsten! Kroppen sættes i højeste alarmberedskab og helt uden for din fornufts kontrol – det sker helt instinktivt. Så ikke nok, med at du bliver bange, du får også oplevelsen af at miste kontrollen.

Og det er altid rigtig væmmelig oplevelse!

Samtidig kan din reaktion udløse skamfølelse, da du jo godt med din fornuft kan se, at din reaktion er stærkt overdreven.

Her er en liste over de mest almindelige fobier i Danmark:

  1. Angst for edderkopper (Araknofobi)
  2. Højdeskræk (Acrofobi)
  3. Angst for opkast (Emetofobi)
  4. Angst for tordenvejr (Brontofobi)
  5. Angst for bakterier (Mysofobi)
  6. Angst for lukkede rum (klaustrofobi)
  7. Angst for åbne pladser (Agorafobi). Kendetegnes især ved en frygt for offentlige steder, hvor der er mange mennesker, offentlige transportmidler eller at gå ude alene.
  8. Flyskræk (Aerofobi)
  9. Angst for mørke (Skotofobi)
  10. Angst for hunde (Cynofobi)

Kærligst

Line

PS. Du kan ret nemt slippe af med din fobi OGSÅ selvom angsten er voldsom og overvældende. Hypnose er ofte utroligt effektivt til at hjælpe dig af med din fobi. Kom til en af mine informationsaftner og hør mere om behandling af fobier.

Bliver du angst eller måske endda panisk, når du tænker på eller hører om opkast? Er du angst for kvalme og holder du hele tiden øje med om din krop udviser tegn på kvalme? Dette kaldes emetofobi og det er faktisk en forholdsvis almindelig lidelse.

Emetofobi kan begrænse dig virkelig meget i din hverdag og du kan bruge enormt meget energi på at holde din angst i skak.

For eksempel kan det være at du:

  • Undgår situationer pga. din angst for opkast f.eks. lægebesøg, restauranter, små børn etc.
  • Isolerer dig for at undgå smitte og at andre taler om opkast
  • Har påtrængende tanker om opkast hele tiden
  • Konstant er bange for at du selv eller andre bliver syge.
  • Ikke tage dig af dine børn, når de er syge.
  • Hele tiden holder øje med tegn på om andre mennesker ser syge ud.
  • Måske ikke tør blive gravid, selvom du faktisk ønsker at få børn
  • Søger på nettet efter informationer om sygdomme for at opnå midlertidig beroligelse
  • Har en overdreven hygiejne for at undgå bakterier

Undgåelse gør angsten værre

De fleste mennesker vil gerne undgå at kaste op eller være i nærheden af andre der kaster op, uanset om man er emetofobiker eller ej. Det er ganske naturligt.

Desværre gør denne undgåelsesadfærd mere skade end gavn og det er faktisk derfor at emetofobi ofte kommer til at udvikle sig til et omfattende problem.

Fordi… jo mere du undgår det, du er angst for, jo mere vokser angsten. Sådan fungerer det, desværre!

Og det er ikke så ofte, at voksne mennesker bliver syge og kaster op, så det er egentlig begrænset, hvor meget vi er udsat for det. Hvis vi ofte blev udsat for det ville angsten med tiden forsvinde.

Hvis du lider af emetofobi kan du faktisk undgå at kaste op i MEGET lange perioder (årevis) og det kan styrke din angst yderligere.

Emetofobi har ofte udviklet sig ofte i forbindelse med en ubehagelig oplevelse. Din underbevidsthed har fået indlært at det, at kaste op er farligt og sætter derfor din krop i alarmberedskab og søger for at du fremover undgår alt der har med opkast at gøre.

Det kan være (ikke altid) en episode i barndommen, hvor der har været sygdom og opkast i familien, der udløser emetofobi og mange vil slet ikke kunne huske det. Når vi er børn bliver vi lettere overvældet og harmløse episoder kan udløse en angstreaktion.

Måske har en sådan episode lagt grundstenen til din emetofobi og så er det gradvist blevet forstærket over årerne?

Uanset hvad og hvordan, så kan din emetofobi behandles.

Behandling af Emetofobi

Du kan slippe af med din emetofobi og nyde et liv, der ikke er kontrolleret af irrationel angst for opkast.

Behandling består som oftest af en kombination af kognitiv terapi og hypnose. Du vil i forløbet gradvist skulle eksponere dig for de ting, som vækker din angst, men der indgår IKKE fremprovokering af opkast.

Kærligst

Line

De fleste mennesker oplever i løbet af deres liv angsten for at være alvorligt syg, og det er i princippet en naturlig og sund måde vi opretholder vores sundhed på, angsten får os til at gå til lægen, hvis kroppen udviser symptomer, som tyder på at noget er galt.

Men, når du lider af sygdomsangst er du overopmærksom på din krops signaler og symptomer.

Normale fornemmelser i kroppen f.eks. luft i maven, jag eller stik hist og her, muskelspændinger, der medfører smerte i skulder eller arm, kortvarigt jag i et øre, hovedpine aller andet tolkes måske som tegn på alvorlige fremadskridende fysiske sygdomme såsom kræft, hjertelidelse, sklerose eller en hjernetumor.

Du går måske til læge for at blive undersøgt og du falder måske kortvarigt til ro. Roen varer desværre ikke længe før, du finder nye symptomer, der udløser ny angst.

Sygdomsangst spænder fra mild forbigående sygdomsangst til svær sygdomsangst, som fylder alt i hverdagen.

Hvordan føles det at have sygdomsangst?


Det er meget ubehageligt at være angst for at være syg og den konstante fokusering på kropslige symptomer og negative forestillinger om fremtiden, kan være MEGET ødelæggende for din livskvalitet.

Når du lider at sygdomsangst, kan frygten for at være syg, styre det meste af din hverdag

Måske skal du hele tiden ind på nettet og læse om forskellige sygdomme og deres symptomer eller du skal ud på toilettet og mærke efter om et eller andet symptom, du mærker i kroppen er blevet værre eller bedre.

Måske går du ofte til læge eller du frygter at komme til lægen, da du er bange for at blive diagnosticeret med en alvorlig sygdom.

Sygdomsangst kan fremkaldes, hvis du hører eller læser om nogen, der er blevet alvorligt syge eller er døde af en speciel sygdom.

Du er blevet skræmt og begynder at lede efter ‘tegn’ i kroppen på, at der er noget galt.

Symptomer på sygdomsangst:

  • du overfokuserer på fysiske symptomer.
  • du indhenter forsikringer fra læge og andre eksperter om, at du er sund og rask.
  • forsikringer fra læge og eksperterne udløser kun forbigående og kortvarig ro.
  • du tjekker ofte din krop for fysiske symptomer.
  • dine tanker kredser om sygdom

Forestil dig, at du er ved at krydse togskinnerne, og din fod pludselig sætter sig fast i en af togskinnerne, og mens du kæmper for at komme fri, hører du pludselig toget, som nærmer sig med fuld hastighed.

Den panikreaktion som overmander din krop i denne situation, er præcis den samme som ved et panikanfald:

Kroppen reagerer på at være i livsfare. Med andre ord er et panikanfald, at kroppen tror, at du er i livsfare, selvom du i virkeligheden er hjemme i din egen fredelige dagligstue – reaktionen er den samme!

Panikangst kan komme som et lyn fra en klar himmel og overmande dig fuldstændigt – det er den angstform, som giver de mest voldsomme fysiske reaktioner.

Når du oplever et panikanfald, sætter din krop i højeste alarmberedskab tilsyneladende helt uden grund. Det sker helt automatisk, og du har ingen kontrol over det. Du kan altså ikke vælge at holde op med at være bange: Kroppen reagerer automatisk. Der sker præcis det samme, som hvis du oplever at være i stor fare.

Et panikangstanfald er enormt ubehageligt, og at du ikke ved, hvad der sætter reaktionen i gang, kan gøre, at situationen føles endnu værre.

Fysiske symptomer under et panikanfald:

  • Høj puls
  • Rysten
  • Åndenød
  • Brystsmerter
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse – følelse af at du er helt ved siden af dig selv.
  • Kuldegysninger/hedeture
  • Føleforstyrrelser om munden, fingrene og tæerne.
  • Frygt for at miste selvkontrollen f.eks. at blive sindssyg eller gå amok.
  • Intens dødsangst

Det er rædselsfuldt at opleve et panikanfald, men uanset hvor ubehageligt symptomerne føles, er det vigtigt at vide, at de ikke er farlige, og at de går over igen – ofte i løbet af få minutter.

Panikanfald udløser forventningsangst

Det vil være naturligt, at du af al magt forsøger at undgå lignende panikanfald i fremtiden.

Men da du ikke ved præcist, hvorfor anfaldet opstår, er det en umulig opgave, og du ender måske i en situation, hvor du konstant bekymrer dig om, hvornår næste anfald kommer.

Måske holder du op med at gøre bestemte ting eller med at være i bestemte situationer af frygt for nye anfald.

Dette kan i høj grad skade din livskvalitet, og da panikanfald kan opstå overalt, hvor du færdes: i toget, i køen i supermarkedet, eller når du kører bil eller er på arbejde, så kan angsten for at opleve et nyt panikanfald indskrænke din verden alvorligt og blive omdrejningspunktet i din hverdag.

Panikanfald kan også opstå om natten, hvor du pludselig vågner og befinder dig midt i et panikanfald.

Panikangst fører i en del tilfælde til agorafobi, fordi du forsøger at undgå situationer og steder, som du tror, kan udløse et panikanfald.

Det får du ud af at starte i behandling hos mig:

  • En kombination af virkningsfulde og veldokumenterede terapiformer.
  • Få angsten adskilt fra dig som person, så bliver den nemmere at takle og holde ud i strakt arm.
  • Få indsigt i mekanismerne bag angsten og lær, hvad det er, der holder angsten i live.
  • Få lagt din strategi for håndtering af angsten fundamentalt om, så dit kampstrategi bliver effektiv.
  • Lær at lave smarte modtræk, der gør det umuligt for angsten at fastholde sit greb i dig.
  • Vind det terræn tilbage, som angsten har taget fra dig.
  • Du lærer hvordan du og ikke imod din hjerne, så du slipper ud af angstens kløer.
  • Få et nyt perspektiv på dit liv og din angst og opdag, hvordan du skridt for skridt arbejder dig i mål.
  • Skab store forandringer i dit liv.

Jeg arbejder altid ud fra dette synspunkt:

Det er angsten der er problemet – ikke dig som person.

Vi har alle sammen små ritualer, som vi udfører for at føle os trygge og sikre i dagligdagen. F.eks. kan det være, at vi dobbelttjekker, om hoveddøren er låst, eller om stikket fra strygejernet er trukket ud.
Men hvis du lider af OCD, kan tilbagevendende tanker eller forestillinger føles fuldstændig umulige at slippe af med, og det kan være, at du må tilbage og tjekke strygejernet 20 gange, før du kan tage på arbejde.

OCD er karakteriseret ved, at du føler dig invaderet af tilbagevendende tvangstanker og eventuelt tvangshandlinger, som du føler, at du er nødt til at udføre.

Du kan måske godt se, at de tanker du har, og de ritualer du udfører, er irrationelle, men du føler dig ude af stand til at kontrollere dem.

OCD udarter sig forskelligt, og det kan være, at du udelukkende lider af tvangstanker, eller at det måske er tvangshandlingerne, der fylder mest. De fleste med OCD har en kombination af begge dele.

Eksempler på typiske OCD-tanker:

  • At du pludselig kommer til at skade dig selv, f.eks. er du bange for, at du pludselig stikker dig selv med en køkkenkniv eller rykker i rattet og kører frontalt ind i en modkørende lastbil.
  • At du kommer til at skade en anden person, f.eks. banker dit spædbarns hoved ind i dørkarmen eller stikker nogen ned med en kniv.
  • At du selv eller andre dør eller bliver syge af f.eks. bakterier, snavs eller forgiftede madvarer.
  • At du mister et eller andet vigtigt eller overser vigtige ting.
  • At ting skal være symmetriske eller ting skal stå i en særlig rækkefølge.
  • At dine tanker og/eller følelser ikke er “rigtige”, f.eks. at du “i virkeligheden” slet ikke elsker din partner eller dine børn.
  • At en handling skal udføres, indtil det “føles rigtigt”
  • At du “i virkeligheden” inderst inde måske kunne være homoseksuel eller pædofil f.eks. kan “forkerte” seksuelle billeder pludselig dukke op, mens du sidder og taler med en kollega.

Eksempler på tvangsritualer kan være:

  • Du dobbelttjekker ting overdrevet f.eks. låse, ovnen, bilen, døre, vinduer eller lignende.
  • Du vender tilbage igen og igen for at tjekke, om du har tabt noget.
  • Du vasker hænder igen og igen.
  • Du gør overdrevet meget rent.
  • Hvis der kommer en ubehagelig tanke, er du nødt til at “rulle tilbage” og starte forfra med det, du var i gang med, da tanken kom eller tænke tankerækken forfra.
  • Du søger hele tiden forsikringer om, at dine nærmeste har det godt.
  • Du tæller, banker eller gentager bestemte sætninger eller ord.
  • Du ordner ting i en bestemt rækkefølge eller efter et bestemt mønster.
  • Du samler “skrald” såsom tom emballage eller aviser.

Det får du ud af at starte i behandling for OCD hos mig:

  • Du får en kombination af virkningsfulde og veldokumenterede terapiformer se under behandlingsformer.
  • Du får adskilt OCD’en fra dig som person, så bliver den nemmere at takle og holde ud i strakt arm.
  • Du får lagt din strategi for håndteringen af OCD’en fundamentalt om, så dit kampstrategi bliver effektiv.
  • Du lærer OCD’ens snedige plan at kende, så du kan lave smarte modtræk, der gør det umuligt for OCD’en at fastholde sit greb i dig.
  • Du lærer hemmeligheden bag OCD’en og lær, hvad det er, der holder OCD’en i live.
  • Du lærer, hvordan du og ikke mod din hjerne, så du slipper ud af OCD’ens kløer.
  • Du bliver ekspert i at håndtere dine skræmmende OCD-tanker og følelser på en effektiv måde.
  • Du får hjælp til at lægge den mest effektive kampstrategi mod din OCD, så du vinder over den.
  • Du bliver bevidst om, hvad er dig, og hvad er OCD.

Jeg arbejder altid ud fra dette synspunkt:

Det er OCD’en der er problemet – ikke dig som person!

Når angsten popper op i vores liv og viser sine grimme kløer, så kan det have mange årsager. Man kan sige at som udgangspunkt er det helt normalt at føle angst når vi står overfor udfordringer eller store omvæltninger i vores liv. Måske skal du til en vigtig eksamen eller måske skal du flytte. Måske er en af dine nærmeste eller dig selv blevet ramt af sygdom.

Der kan være mange naturlige årsager til angst, så hvor går grænsen egentlig mellem naturlig og behandlingskrævende angst?

Det er faktisk et svært spørgsmål, da grænsen er meget flydende, men du kan prøve at se om du kan genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Du føler dig meget af tiden anspændt og bekymret.
  • Angsten forhindrer dig i at engagere dig i vigtige ting f.eks. familielivet, arbejde eller skole.
  • Du føler konstant at en del af dig er på vagt.
  • Du er plaget af “angsttanker” eller “katastrofetanker” som du ved er urealistiske, men du ikke kan få til at forsvinde.
  • Du undgår situationer eller aktiviteter på grund af angsten.
  • Du har hele tiden følelsen af at katastrofen venter lige rundt om hjørnet.
  • Du føler dig rastløs og har problemer med at koncentrere dig.
  • Du oplever fysiske symptomer på angst f.eks. hjertebanken, urolig mave, muskelspænding, svedtendens, hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer.

Første skridt på vejen er at blive bevidst om at det faktisk er angst der begrænser og generer dig i dit liv.

Det kan faktisk være en lang og svær proces at nå der til.

Angsten har det nemlig med at gribe fat i os på steder, hvor vi er særligt sårbare og hvor vi kan have alle mulige gode grunde til at passe ekstra på os selv.

Du kan prøve at tænke på noget i dit liv, som du måske har gjort engang, men som du nu er holdt op med at gøre. Prøv at komme i tanke om sådan et eksempel og læg mærke til hvad det er du fortæller dig selv, når du skal forklare hvorfor du er holdt op med at gøre lige netop det.

Her er en række eksempler forklaringer, som ved nærmere eftersyn dækkede over angst for situationen. Selvfølgelig er det ikke altid tilfældet, men nogle gange er det.

En kvinde er holdt op med at køre på motorvej, men forklarer det over for sig selv med at det er meget dejligere at køre på de små veje, hvor hun kan nyde turen i et roligere tempo.

En mand undgår uformelle sammenhænge, og forklarer det med at han bare ikke bryder sig om smalltalk.

En ung pige vælger at tage hf som fjernstudie, og forklarer det overfor sig selv med at det er meget nemmere og billigere i transport.

En kvinde ønsker sig en kæreste, men trækker sig gentagne gange, når den anden part begynder at udvise interesse. Hun forklarer det med at det ikke føles rigtigt og at det nok er fordi den eneste ene ikke er dukket op endnu.

Angsten kan komme snigende og gradvist tage magten over dit liv og dine valg. Nogle gange er angsten så snedig at den smelter sammen med nogle af dine personlighedstræk eller vaner og langsomt tager den styringen over dine valg og dit liv.

Heldigvis så kan du, når du forstår at det er angst der begrænser dig, begynde at tage de skridt der skal til for at vriste dig fri af angstens jerngreb og generobre kontrollen med dit liv.